Gå til hovedindhold
112

Efterlyst 21-årig anholdt for knivdrab på 42-årig rocker med relation til Porschebanden

27-08-2020 KL. 14:50
Empty

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Østjyllands Politi har anholdt en 21-årig mand for drabet på det 42-årige rockermedlem af Satudarah, som fandt sted på Lenesvej i Gellerup natten til den 23. juli.

I sidste uge blev en 26-årig mand varetægtsfængslet i samme sag.

Under samme grundlovsforhør blev den 21-årige og en anden varetægtsfængslet in absentia.

Siden har den 21-årige været efterlyst internationalt, og torsdag meldte han sig selv.

Ved grundlovsforhøret bliver han også sigtet for forsøg på manddrab og grov vold og trusler ved den samme nat at have stukket to mænd på henholdsvis 23 og 28 år med kniv.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Den 42-årige knivdræbte var Mohammad Al-Zerjawi, som også var kendt under navnet frisør-Mudi og han havde relationer til Porschebanden.

De to sårede er begge fra Skive.

Det erfarer Skive Folkeblad.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre under grundlovsforhøret, og at den grund ønsker Østjyllands Politi ikke at udtale sig yderligere.

Politiet mangler fortsat at finde den sidste mand, som blev varetægtsfængslet in absentia sidste uge.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland