Ritzau Erhverv

Efterspørgsel på containerfragt øger Mærsks overskud

Under coronapandemien har danske Mærsk oplevet en ekstra stor efterspørgsel på fragt af containere på verdenshavene.

Det har i første kvartal 2021 bidraget til at give stor vækst i såvel omsætning som indtjening. Det viser containerrederiets regnskab for perioden.

Overskuddet lander på 16,8 milliarder kroner. Det er en mangedobling i forhold til året før, hvor overskuddet lød på 1,3 milliarder kroner.

Med til at give den store stigning er en vækst i omsætningen på 30 procent til 77 milliarder kroner.

/ritzau/