Gå til hovedindhold
Erhverv

Ejer af konkursramt møbelvirksomhed: »Det var mig selv, der begærede konkurs«

09-01-2020 KL. 05:30
Empty

Lukningen af en række mindre specialbutikker på eksportmarkedet har været med til at tvinge HKC Møbler i knæ. Hans Kurt Nielsen må vinke farvel til et stort kapitel af sit arbejdsliv. Arkivfoto:: Casper Jacobsen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I en årrække har Hans Kurt Christensen drevet egen møbelvirksomhed. Men fredag den 3. januar indgav han konkursbegæring for sin virksomhed på Skivevej ved Vinderup, HKC Møbler.

Svære vilkår i markedet har tvunget virksomhedsejeren til at dreje nøglen om. Godt 10 medarbejdere har mistet jobbet og er sendt hjem. Men på grund af virksomhedens attraktive placering er et par af dem allerede tæt på at få job på samme adresse.

En stor del af de i alt 7000 kvadratmeter på Skivevej 24b er nemlig ved at være udlejet til nye aktører, som ønsker at benytte lokalerne til lager. En virksomhed fra Holstebro har i godt halvandet år lejet sig ind i lokalerne ved Vinderup, og med lukningen af HKC Møbler har samme virksomhed absolut ingen planer om at skrue ned for sine lagerdrømme.

Samtidig er et lagerhotel allerede i gang på adressen, og det giver arbejde til Hans Kurt Christensen, der tilbringer nogle timer ved at hjælpe med forefaldende arbejde. Og det passer ham rigtig godt set i lyset af den nuværende, triste baggrund:

- Jeg trænger til at gå og holde lidt fri. Jeg fungerer som pedel og hjælper med lidt forskelligt, fortæller Hans Kurt Christensen til Skive Folkeblad.

Økonomisk er HKC Møbler gennem de seneste år blevet stadig mere udfordret, og indehaveren havde svært ved at se andre muligheder end umiddelbart efter nytår at indgive konkursbegæring.

- Det var mig selv, som begærede konkurs, siger Hans Kurt Christensen.

Om udfordringerne fortæller han blandt andet, at driften har været udfordret af flere problemer, og at banken til sidst lukkede for kassen.

Hans Kurt Christensen peger især på udfordringer på markedet i Tyskland, hvor HKC Møbler de seneste år har mistet flere kunder:

- Det tyske marked, som har været meget vigtigt for os, er blevet sværere og sværere. De små specialbutikker er lukket i stor stil, og det har været rigtig svært. Det er dem, vi udelukkende har solgt til.

Hans Kurt Christensen fortæller, at flere af virksomhedens tidligere kunder oplever stor konkurrence fra større butikker, som ofte drives af kæder, der har stordriftsfordele. Han er ked af at skuffe sine resterende kunder:

- Vores produkter er i deres kataloger, og det er rigtig ærgerligt. Det er butikker, som vi har solgt til i 30 år, og som har støttet os i rigtig mange år, siger Hans Kurt Christensen.

Det er et livsprojekt, han nu siger farvel til:

- Jeg drev HKC i Holstebro for flere år siden, så solgte jeg det og startede op igen for 10 år siden, siger Hans Kurt Christensen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland