Gå til hovedindhold
Erhverv

Ejer er gået på pension: Dækforretning i Skive er solgt til kæde

02-02-2019 KL. 08:08
Empty

Her ses i forreste række fra venstre Ib Pedersen og René Pedersen, der begge fortsætter i dækforretningen på Engvej i Skive, og Per Nygaard Laursen, der nu går på pension. Bagest ses Mikki Tvede (til venstre), leder af AAV Dæk i Skive, og Philip Kjær, der sammen med sin far ejer AAV Dæk. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Per Nygaard Laursen har solgt sin dækforretning Pers Dækservice på Engvej i Skive til kæden AAV Dæk, der overtog forretningen fredag.

Per Nygaard Laursen har drevet sin forretning siden 1986, og nu er det tid at trække sig for at gå på pension.

- Per har rettet sin forretning mod især vognmænd og landmænd. Den gruppe af kunder matcher vores meget fint, fortæller Philip Kjær, Aarhus, der driver AAV Dæk sammen med sin far, Niels Kjær.

Philip Kjær er fjerde generation, efter hans oldefar i 1946 etablerede Aabyhøj Vulkanisering.

AAV Dæk har en del specialkøretøjer, som medarbejdere døgnet rundt kan rykke ud i og løse dækproblemer på stedet, hvis en lastbil eller et landbrugskøretøj er punkteret eller lignende. AAV Dæk har også udstyr til at skifte dæk på en motorvej.

Leder af AAV Dæks afdeling i Skive er Mikki Tvede, 25 år og fra Kjellerup. To medarbejdere hos Pers Dækservice, Ib Pedersen og René Pedersen, fortsætter i forretningen.

- Per bliver i forretningen i en periode for at hjælpe os i gang, fortæller Philip Kjær.

Med købet af Pers Dækservice består AAV Dæk-kæden af syv forretninger. De øvrige ligger i Aarhus, Aalborg, Viborg, Herning, Vejle og Sorø.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Kultur

KCL-formand om Bjerres Facebook-strid: »Det gik over gevind« KCL-formand om Bjerres Facebook-strid: »Det gik over gevind«

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland