Gå til hovedindhold
Erhverv

Ejer går solo med nyt navn og koncept i lokal modebutik

29-03-2019 KL. 11:11
Empty

Også i den nye butik i Nørregade vil man i fremtiden møde Anita Madsen (til venstre), Lone Lindberg Larsen, Majbritt Brix Svenningsen og Dorthe Mark.
Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hun kender hver en krog af butikken, for i 1983 gik Dorthe Mark i lære i det daværende Miss O i Nørregade i Skive, og hun har været i butikken lige siden. Nu er hun klar til at tage hul på et nyt kapitel i butikkens historie.

I dag fredag satte hun gang i et ophørsudsalg eller overtagelsessalg i butikken Solo og lover mindre end halv pris på nogle af varerne i butikken, men også at der ligger spritnye varer til fuld pris på hylderne. Om en måneds tid vil hun nemlig åbne en helt ny butik på stedet.

- Det bliver med et nyt navn, nyt udseende og nye mærker, siger hun og løfter sløret for et af mærkerne - et plus size-mærke, Cassiopeia og lover at afsløre et eller to nye mærker i næste uge, når de sidste aftaler er faldet på plads med leverandøren.

Det hele er nemlig gået meget hurtigt og tog sin spæde begyndelse for to uger siden, hvor Solo Company blev begæret konkurs.

- Jeg har været medindehaver af butikken sammen med Solo, men så gik moderselskabet konkurs for 14 dage siden. Så nu har jeg købt hele butikken og købt mig fri af Solo, men vi begyndte først hele processen i fredags, fortæller Dorthe Mark.

Det har også betydet, at butikken er lidt udfordret på en enkelt, men vigtig ting i de kommende dage. Det hele skal nemlig falde på plads med Nets og Mobilepay, inden der kan ske digital betaling, og derfor opfordrer hun kunderne til at tage godt med kontanter med på indkøbsturen.

Ophørsudsalget eller overtagelsessalget kommer til at vare hen over det meste af april, hvor efter Dorthe Mark lukker butikken nogle dage og åbner som en ny butik under et endnu hemmeligt butiksnavn.

- Der har været mega travlt siden i fredags, siger Dorthe Mark, der er vant til lidt af hvert.

Efter at hun blev udlært i 1986, blev hun butiksbestyrer i Miss O frem til 1991, hvor hun købte butikken selv, og i 2002 gik hun så sammen med Solo om at åbne butikken under nyt navn og koncept. Men nu er det altså igen skiftedag for butiksejeren. Det er det dog ikke for de tre medarbejdere, som også kommer med ind i den nye butik.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland