Gå til hovedindhold
Lokalt

Eksperter slår fast: Ulv fundet i Nordfjends

17-11-2017 KL. 11:01
Empty

Den 8. november blev denne ulv fotograferet på en mark mellem Hald og Højslev Kirkeby. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Ulven er nu også kommet til Nordfjends.

Det kan Olav Nørgaard fra Hald dokumentere med et billede fra sit vildtkamera, der den 8. november har »fanget« en ulv på hans jord mellem Hald og Højslev Kirkeby.

- Vores nabos datter har for nylig sagt, at hun har set en ulv, og det vidste jeg ikke helt, om jeg troede på. Men efter at have set det her billede, må jeg æde mine ord igen, siger Olav Nørgaard.

Ulven blev fotograferet cirka 200-300 meter fra bebyggelse, og Olav Nørgaard har fået eksperter fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Tyskland til at se nærmere på billedet, og konklusionen er klar.

Der er tale om en ulv.

I første omgang var en ekspert fra Aarhus også i tvivl om, hvorvidt der var tale om en guldsjakal eller en ulv, men efter at have det originale billede var heller ikke han i tvivl.

Det er første gang, at Olav Nørgaard opdager en ulv på sin jord, men for to-tre år siden fandt han klare ulvespor på naboens jord.

- Dengang fik jeg en klar tro på, at ulvene også strejfer rundt her i Nordfjends, men nu har jeg fået det endelige bevis, siger Olav Nørgaard.

Han er dog ikke udpræget glad for fundet. Og det viser sig også, at en forbov og forben fra et rådyr er fundet lidt derfra.

- Det er jo normalt ikke noget, man smider ud, og ulven hører ikke hjemme her, så jeg vil da helst være fri for dem, lyder det fra Olav Nørgaard.

Ulvefundet fra Nordfjends vil nu blive tilføjet databasen over sikre ulvefund i Danmark.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland