Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Ekstrem hedebølge i USA koster mindst tre mennesker livet

21-07-2019 KL. 02:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Store dele af USA oplever i øjeblikket en weekend med temperaturer så høje, at det ifølge myndighederne kan være farligt.

I storbyer som New York, Philadelphia og Washington nærmer temperaturerne sig 40 grader.

Næsten 150 millioner mennesker er berørt af hedebølgen, der strækker sig fra Midtvesten til Atlanterhavskysten.

Ifølge USA's Nationale Vejrtjeneste (NWS) kan temperaturerne nå op over 46 grader især i den østlige del.

Vejrtjenesten advarer om, at "så høje temperaturer og en høj luftfugtighed kan være farligt, da det kan forårsage hedeslag, hvis der ikke tages forholdsregler".

Varmen ventes at fortsætte til sent søndag, da et højtryk fra Atlanterhavskysten er på vej ind med subtropisk luft.

Myndighederne opfordrer folk til at holde sig hydreret og være særligt opmærksomme på syge og ældre. Samtidig opfordres folk til at holde sig inden døre så meget som muligt og ikke efterlade børn og dyr i biler.

Hedebølgen har indtil videre kostet mindst tre mennesker livet, herunder to i den østlige del af Maryland tidligere på ugen.

I Arkansas døde tidligere NFL-spiller Mitch Petrus torsdag. Den 32-årige tidligere professionelle fodboldspiller arbejdede ude foran sin families butik, da han døde af et hedeslag.

Det oplyser en retsmediciner i Pulaski County ifølge flere amerikanske medier.

/ritzau/AFP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland