Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

EL-profil: Statsminister bør aflyse Trump-besøg efter provokation

18-08-2019 KL. 18:45
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Enhedslistens Søren Søndergaard mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) bør aflyse USA's præsident Donald Trumps besøg i Danmark.

Meldingen kommer, efter at en rådgiver i Det Hvide Hus har bekræftet, at Trump-administrationen overvejer et køb af Grønland.

- Jeg synes ikke, han skal komme. Hvis han kommer, så vil der sidde 55.000 mennesker på Grønland, der har mistanke om, at der på et møde i København vil blive diskuteret et salg af Grønland, siger Søren Søndergaard.

Søndag bekræftede en rådgiver i Det Hvide Hus, at den amerikanske præsident undersøger et muligt køb af Grønland.

Tidligere på ugen kom det frem, at Trump havde luftet idéen. Historien kom fra avisen The Wall Street Journal, der baserede historien på anonyme kilder.

Men historien er altså ifølge Trumps rådgiver god nok.

Søren Søndergaard kalder idéen om at købe Grønland en åbenlys provokation. På Twitter skriver han, at Mette Frederiksen (S) bør aflyse præsidentens besøg i Danmark, hvis han "én gang til fremfører sine perverse lyster om at ville købe Grønland".

- Alene det, at mistanken, om at det kan blive diskuteret, er til stede, er en provokation mod befolkningen i Grønland, og jeg synes, det eneste rigtige svar vil være at sige, at så må du blive væk, uddyber Søren Søndergaard.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland