Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Elever glade for aftale: Corona fjernede de fleste lærepladser

29-05-2020 KL. 12:45
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Danske erhvervsskoleelever glæder sig over trepartsaftale, der skal sikre flere elev- og lærlingepladser.

Det siger formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Anton Bay Hansen.

- Det gør forhåbentligt, at vi kan få vendt om på de rigtig kedelige tal, der viser, at der er underskrevet 70 procent færre lærlingeaftaler under coronakrisen sammenlignet med sidste år, siger han.

Mange af de elever, der stod uden læreplads, da coronavirusset kom til Danmark, har ifølge Anton Bay Hansen haft umådeligt svært ved at finde en elev- eller lærlingeplads.

- Især de brancher, der har med mennesker at gøre, lukkede jo helt ned, så derfor har virksomhederne ikke kunne tage en lærling, siger han.

- Det håber vi kan blive forandret nu, så eleverne kan komme ud og fortsætte deres uddannelse.

Den forhåbningsfulde melding kommer, efter at regeringen og arbejdsmarkedets parter torsdag aften er blevet enige om at fordele et overskydende beløb på 5,4 milliarder kroner til danske virksomheder for at sikre flere lærepladser.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland