Gå til hovedindhold
Erhverv

En af Skives ældste virksomheder opkøber firma i USA

24-09-2018 KL. 15:19
Empty

Vikan har opkøbt en af koncernens mangeårige samarbejdspartnere i USA, Remco Products. Her ses Vikans direktør, Carsten Bo Pedersen, til venstre og Mike Garrison, CEO for Remco Products, til højre. Privat foto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Vikan, som har hovedsæde i Skive, og er en af verdens førende leverandører af hygiejniske rengøring, har opkøbt Remco Products, som igennem mange år har været Vikans forhandler i USA.

- Remco Products har været vores samarbejdspartner igennem 35 år - indtil videre som importør, der solgte videre til distributører. Nu har vi planer om at etablere en fabrik i USA også, siger marketingdirektør Lotte Jensen.

- Opkøbet sker, fordi vi ser store muligheder på det amerikanske marked. Vi har allerede i løbet af de seneste fem år vækstet betydeligt på det amerikanske marked, og det bliver nemmere at vedligeholde den gode vækst ved at etablere egen fabrik, fortsætter hun.

Ifølge marketingdirektøren er etableringen af egen fabrik i USA ikke noget, der sker i morgen, men det er en del af aftalen, at etablere egen fabrik, og detailplanlægningen heraf begynder nu.

- Samtidig er det vigtigt at understrege, at etableringen af en ny fabrik i USA ikke vil få nogen indflydelse på fabrikken i Skive. Det er kun et spørgsmål om at vedligeholde vores vækst. Der er ingen planer om ændringer på vores lokalitet i Skive - kun dette, at det vil kunne give rum til at kigge mere på nyudvikling i Skive, siger Lotte Jensen.

Ifølge marketingdirektøren skyldes den øgede vækst i USA blandt andet, at der i USA nu bliver stillet øgede krav til fødevaresikkerhed i forhold til hidtil, øgede krav, som lovgivningen støtter op om.

Vikan, der er etableret i 1898 og er en af Skiveegnens ældste virksomheder, eksporterer til mere end 80 lande, og havde på verdensplan indtil opkøbet 232 medarbejdere. Administrerende direktør er Carsten Bo Pedersen,

Virksomheden i USA, som Vikan nu har opkøbt, omsatte sidste år for mere end 100 millioner kroner, og har 46 medarbejdere.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland