Gå til hovedindhold
Debat

En gang til for VIA

12-02-2018 KL. 19:34
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Faktum er, at VIA har forsøgt at lukke uddannelsen to gange.

Kommentar af

Andreas Steenberg,

folketingsmedlem (R),

valgt i Skive

 

Radikale er imod de besparelser, som rammer vores uddannelser. Ved de seneste finanslovsdebatter har vi stillet forslag om at stoppe de besparelser. Desværre er der ikke flertal for at investere i uddannelse i øjeblikket.

Peter Sørensen, socialdemokrat, borgmester i Horsens og formand for professionshøjskolen VIA’s bestyrelse, skriver derfor usandt, når han her i avisen påstår, at vi støtter de besparelser. Det er for ringe, at Sørensen som formand for en skatteyderbetalt institution spreder usandheder på den måde.

Peter Sørensen skriver, at VIA ikke overvejer at lukke læreruddannelsen i Skive i øjeblikket. Det glæder mig, men jeg ved også, at mange i VIA meget gerne ville. Derfor er det også ganske grinagtigt, når Peter Sørensen synes, at jeg skaber usikkerhed omkring læreruddannelsen.

Faktum er, at VIA har forsøgt at lukke uddannelsen to gange. Jeg ønsker Peter Sørensen held og lykke med at bevare uddannelsen i Skive, som jeg må forstå, at han ønsker. Med de centralistiske holdninger, der eksisterer i VIA, så får han brug for alskens held og lykke.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland