Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

En person er dræbt i trafikulykke under en overhaling

14-02-2020 KL. 20:20
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En person har mistet livet i en bilulykke ved Asnæs i Odsherred. Ulykken er sket kort før klokken 19 i forbindelse med en overhaling, hvor to biler er kørt frontalt sammen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

Den omkomne sad i bilen, der blev ramt af den overhalende bilist. Foruden den dræbte er to personer blevet kvæstet i ulykken, som politiet på Twitter også har beskrevet som "meget alvorlig".

Politi, beredskab og flere ambulancer er sendt til ulykkesstedet, hvor der ifølge mediet er meldinger om, at der er fastklemte.

Ifølge TV2 arbejder politiet med en teori om, at en person derudover kan være stukket af fra stedet.

Vejen Rødhøj ved Asnæs er spærret som følge af arbejdet på stedet. Kort før klokken 19.30 oplyste politiet, at vejen vil være spærret i "en længere periode".

Ritzau arbejder på at få fat på vagtchefen.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland