Gå til hovedindhold
Debat

Endelig afkriminalisering

02-05-2018 KL. 12:27
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der er godt nyt til de danskere, som bruger kosttilskuddet CBD-olie med meget små mængder af det aktive stof THC.

Hidtil har man nemlig været henvist til at købe cannabis-olie eller i kortform »CBD-olie« på nettet eller i udlandet - med risiko for bøder eller konfiskation, hvis pakken blev snuppet i tolden. Men det bliver der sat en stopper for efter den 1. juli 2018, hvor CBD-olier med et THC-indhold (den aktive og euforiserende ingrediens i cannabis) på op til 0,2 procent bliver tilladt i handlen. Det har også været mærkeligt at rejse i et land som Holland og se produktet stå frit fremme på hylderne i butikker, der sælger sundhedsprodukter og helsekost og samtidig vide, at det er kriminelt at bringe hjem til Danmark

Sundhedsministeren har på foranledning af pres fra Dansk Folkeparti nu valgt at udsende et høringsbrev om bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, således at dette ikke omfatter CDB-olie med et THC-indhold på indtil 0,2 procent. Der forestår dog stadig en endelig godkendelse af præparatet, som enten indtages i pille- eller væskeform, hos Fødevarestyrelsen, men herefter behøver danskere ikke længere at gøre sig selv kriminelle ved at indkøbe CBD-olie i Sverige, Tyskland, Holland eller andre lande, hvor produktet længe har været fuldt lovligt. CBD-olie bruges som kosttilskud på linje med andre kosttilskudsprodukter, og mængden af THC er så lille, at den er uden den ringeste euforiserende effekt. Det er godt, at Danmark her er kommet i ansigtshøjde med de omgivende lande og ikke kriminaliserer borgerne på et forkert grundlag. Det er der grund til at rose sundhedsministeren for.

Liselott Blixt, formand

for Folketingets

Sundhedsudvalg, (DF),

Christiansborg,

1242 København K

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland