Gå til hovedindhold
Lokalt

Entreprenør er gået i gang med at anlægge en helt ny park midt i Skive

11-06-2019 KL. 13:33
Empty

Denne tegning giver et indtryk af, hvordan den nye park i Skive bliver indrettet.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Tirsdag gik arbejdet med at etablere en ny sundhedspark i Skive, Pusterummet, i gang.

Pusterummet bliver anlagt mellem Hospice Limfjord, Skive Sundhedshus, VUC og Psykiatrien i Skive.

Man forventer, at parken vil være klar til brug næste forår.

Naturparken skal tjene flere formål. Parken skal bruges til genoptræning og rehabilitering af borgere med midlertidige eller varige handicaps og til adspredelse og nydelse for byens borgere og besøgende, der kommer til at opleve et stykke særlig natur i parken.

Der har været afholdt workshops, hvorunder sundhedsfaglige brugere af parken fik mulighed for at præge den. Parken kommer blandt andet til at indeholde en lille sø og rislende vandløb, hvor man vil anvende opsamlet regnvand. Der vil være stenbelagte stier, som har et passende fald og kan benyttes til træning. Det vil være store træstammer fra Krabbesholm skov til balancetræning og leg, en pavillon på 36 kvadratmeter, samt bænke og borde placeret rundt i parken. Frugttræer, bærbuske og planter er valgt til at skabe stemning, give dufte og gode synsindtryk. Det bliver ikke en friseret park, men en park der indbyder til at bruge fantasien og naturen til træning og leg.

Landskabsarkitekter fra Møller & Grønborg i Aarhus har indrettet parken. Fem entreprenører gav tilbud på etablering af parken, og Holstebro-firmaet Kaj Bech A/S fik opgaven.

Mange træer er allerede blevet fældet. Tirsdag går folk fra Kaj Bech blandt andet i gang med at fjerne det gamle spejlbassin, der er forfaldent og ikke har været i brug i mange år.

- Det har været en lang proces at nå hertil, og vi glæder os rigtig meget til at følge arbejdet og skabelse af en skøn naturpark og sundhedspark midt i Skive by og mellem vore mange sundhedsinstitutioner, siger Birte Markfoged, leder af Hospice Limfjord, der er med i den gruppe, der de senere år har udviklet idéen om Pusterummet.

Parken kommer til at koste godt 12 millioner kroner. De penge giver Spar Vest Fonden, Skive Kommune, Hospice Limfjord og en række mindre donationer.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

112

Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet« Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet«

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland