Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Esbjerg-wing: Brøndbys defensive stand gav blod på tanden

17-02-2019 KL. 21:15
Adrian Petre scorede til 2-0 for Esbjerg.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Esbjerg hentede søndag aften tre vigtige point til superliga-tabellen, da holdet på hjemmebane slog Brøndby med 2-1. Vestjyderne gik offensivt ind til kampen og tøvede ikke med at udfordre Brøndby-defensiven.

Kantspiller Mathias Kristensen var ikke overrasket over, det lykkedes at score to gange. Han og holdet var nemlig ikke skræmte af Brøndby-defensiven, som lukkede tre mål ind i den uafgjorte forårspremiere mod FC Nordsjælland.

- Jeg er ikke ude på at tale Brøndby ned, men vi vidste, at vi ville score. Vi havde selvfølgelig analyseret dem og set video fra den første kamp, hvor FC Nordsjælland skabte rigtig mange chancer.

- Den stand Brøndbys defensiv er i lige nu, gav os blod på tanden. Med den type spillere vi har, så passer vi rigtig godt til dem.

- Vi var gode i omstillingerne, og det vidste vi, at Brøndby ville få problemer med. Det siger næsten alt, at vi vandt 2-1, men kunne have scoret flere mål, siger Mathias Kristensen.

Brøndby har lukket fem mål ind i forårets første to kampe, men cheftræner Alexander Zorniger giver ikke kun defensiven skylden.

- Det er måden, vi spiller kampene på, der er problemet. Det er ikke alene målene, som går ind, siger han.

Han savner at se Brøndby-holdet fungere som den enhed, der fungerede i sidste sæson.

- Vi lukker mål ind som resultat af dårlige præstationer på banen. Der er altid spillere, som kan gøre det bedre, når der bliver scoret mod os, men det handler om holdet som en enhed og om, hvordan vi forsvarer os.

- Vi fungerede ikke som en samlet og organiseret enhed, og jeg så en flok spillere, som ventede på, hvordan situationerne ville udvikle sig, og derefter reagerede på det, siger Alexander Zorniger.

Esbjerg er nu nummer tre i Superligaen, mens Brøndby er placeret på fjerdepladsen.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland