Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

EU-modstandens førstedame genopstiller til EU-Parlamentet

14-01-2018 KL. 13:35
Rina Ronja Kari har efter en tænkepause meddelt, at hun genopstiller som spidskandidat til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hendes mærkesag er klar: Danmark skal følge Storbritannien ud af EU.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hun har været medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU siden 2014, og nu har Rina Ronja Kari besluttet sig for at gå efter endnu en periode i parlamentet. Det skriver Jyllands-Posten.

Og hendes mærkesag i valgkampen til næste år er klar:

- EU står i en brydningstid, hvor brexit har vist, at det kan lade sig gøre at melde sig ud af EU. Det gør debatten, om at vi kan melde os ud, mere aktuel og konkret end nogensinde før, siger Rina Ronja Kari til Jyllands-Posten.

- Samtidig reagerer EU-tilhængerne ved at sige fuld fart frem mod Europas forenede stater. Hvis jeg kan være med til at gøre daxit – altså dansk udmeldelse af EU – til en vigtig dagsorden, så kan jeg ikke lade være.

Folkebevægelsen mod EU vælger formelt først spidskandidat til oktober, men Rina Ronja Kari skulle bestemme sig nu, fordi bevægelsen ellers skulle på finde en anden spidskandidat.

Det har været hensynet til sin mand og syvårige datter i København - samt overvejelsen om, at hun ikke vil stemples som levebrødspolitiker, der har skabt tvivl om, hvorvidt Rina Ronja Kari ville genopstille.

Den 32-årige politiker har været kandidat for Folkebevægelsen mod EU til europaparlamentsvalgene i 2004, 2009 og 2014.

Hun indtrådte i parlamentet som stedfortræder for Søren Søndergaard i februar 2014. Tre måneder senere blev hun med 63.673 personlige stemmer valgt ind i parlamentet.

/ritzau/

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

21-årig voldsmand på spil igen: Overfaldt kvinde to dage efter dom 21-årig voldsmand på spil igen: Overfaldt kvinde to dage efter dom

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland