Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

EU og USA sender ny byge af sanktioner mod Rusland

15-03-2019 KL. 17:25
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

USA, EU og Canada har besluttet nye sanktioner mod Rusland for dets handlinger i Ukraine.

Det oplyser det amerikanske finansministerium.

Det rammer flere embedsmænd og forretningsfolk i Rusland. Det er svar på Ruslands "fortsatte aggressioner i Ukraine".

- Dagens skridt rammer enkeltpersoner og enheder, der spiller en rolle i Ruslands uberettigede angreb på ukrainske flådefartøjer i Kertj-strædet, den påførte annektering af Krim og støtte til separatisters ulovlige regeringsvalg i det østlige Ukraine, hedder det i erklæringen fra USA's finansministerium.

Sanktionerne rammer seks embedsfolk og seks russiske våbenfirmaer. To russiske energiselskaber og et byggefirma, der har aktiviteter på Krim, er også omfattet af de nye sanktioner.

De kommer oven i den serie af sanktioner, som de vestlige lande har påført Rusland siden annekteringen af den ukrainske halvø Krim i 2014.

/ritzau/AFP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland