Gå til hovedindhold
Sport

EU-regler giver hovedbrud: Skive-klubber kan ikke længere tale frit om skader

05-10-2018 KL. 12:32
Empty

Rasmus Hansen har været skadet i en længere periode, men på grund af nye regler har Skive fH været usikre på, om de måtte melde ud, hvad skaden drejer sig om. ?Arkivfoto: Benjamin Christensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I Skive kan sportsfans i fremtiden komme til at se langt efter specifikke skadesopdateringer hos manglende spillere i holdopstillingerne.

Nyheden om fraværet og længden på skaden hos en profil kan de stadig få, men detaljer om skadens art må ikke længere offentliggøres af klubberne på grund af EU-loven. Medmindre spillerne giver udtrykkeligt samtykke.

Databeskyttelseslovgivningen kan dog være lidt af en jungle, og da det kan få store økonomiske konsekvenser at træde ved siden, er det for nogle lettest at vælge den forsigtige tilgang og helt udelade detaljerne - selvom samtykket faktisk er på plads.

I Skive fH har man indhentet tilladelser i førsteholdstruppen, men gråzonerne gør, at man stadig er tilbageholdende.

- Vi tager selvfølgelig lovgivningen seriøst, men vi har også grint af den. Det bedste eksempel er Rasmus Hansen, som har været skadet. Han er selv kommet og har spurgt, hvorfor vi ikke bare kan melde ud, hvad han fejler. Men jeg har sagt til Jonas (Fangel - kommunikationsansvarlig, red.) at vi simpelthen skal passe på, hvad vi melder ud, forklarer direktør Peter Andersen.

Det er nemlig svært at finde hoved og hale i, hvad man må og ikke må for klubber, som ikke har ressourcerne til at læse EU-lovgivningen fra ende til anden.

- Selvfølgelig er det det. Vi har brugt nogle fine anvisninger, vi har fået fra DIF og DGI, og det er dem, vi tager udgangspunkt i, siger Peter Andersen.

Hos fodboldklubben Skive IK har lovgivningen også givet hovedbrud. Her har spillerne også skullet skrive under på en samtykkeerklæring, ligesom der har været brugt tid og energi i klubben på at finde ud af, hvad man skal og ikke må. Noget som ifølge sportschef Rasmus Brandhof har gjort hverdagen mere besværlig.

I Superliga-klubben Randers FC har det indgreb været så omstændigt, at det ifølge Randers Amtsavis har kostet kronjyderne flere hundredetusinde kroner. Så galt er det ikke i Skive IK, men det efterlader alligevel hovedrysten hos klubbens sportschef.

- Det virker ikke til, at der er tænkt ret meget over, hvor vidtgribende sådan noget her er. Det rammer alle steder i Danmark, og jeg synes, det er helt tåbeligt, at det skal ramme klubber som os. Det har formentlig ikke kostet os flere hundredetusinde kroner, men det er helt vanvittigt, at det skal lægge en idrætsklub til last med så mange penge, hvis det tal i Randers passer, siger Rasmus Brandhof.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland