Gå til hovedindhold
Ritzau Erhverv

EU udsteder milliardbøde til Mastercard for høje gebyrer

22-01-2019 KL. 12:45
Bøden til Mastercard hører til i den høje ende. Vestager har dog tidligere udskrevet store regninger til andre amerikanske virksomheder. Den største bøde er sendt til Google. Den lød på 32 milliarder danske kroner. (Arkivfoto)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mastercard har i strid med EU-regler holdt omkostninger for kortbetalinger kunstigt høje, siger EU, og det koster virksomheden en milliardbøde.

EU-Kommissionens bøde til den amerikanske virksomhed lyder på 570 millioner euro. Det svarer til 4,3 milliarder danske kroner.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager skriver i en meddelelse, at Mastercards regler i sidste ende har kostet for forbrugere og butikker.

- Ved at forhindre butiksindehaverne i at vælge de bedste betingelser tilbudt af banker i andre EU-medlemslande har Mastercard kunstigt hævet omkostninger for kortbetalinger til skade for forbrugere og butikker, siger hun.

Kommissionen har reduceret bøden med 10 procent, da Mastercard har samarbejdet i sagen. Den blev indledt med en undersøgelse i 2013.

Når en kunde benytter Mastercard i en forretning eller i en netbutik, betaler butikkens bank et gebyr til kortejerens bank. Det kaldes et interchange-gebyr.

Butikkens bank sender regningen for dette gebyr til butiksejeren, som inkluderer det i prisen for varen.

Mastercards regler har betinget, at butikker kun må benytte de gebyrer, der er gældende i det land, hvor butikken hører hjemme. Dermed har butikkerne været forhindret i at benytte billigere bankalternativer i andre EU-lande.

Det problem var særlig stort indtil december 2015, da EU-regler gjorde op med store forskelle på interchange-gebyrer i de forskellige EU-lande.

Bøden til Mastercard hører til i den høje ende. Vestager har dog tidligere udskrevet store regninger til andre amerikanske virksomheder.

Den største bøde er sendt til Google. Den lød på 32 milliarder danske kroner.

Den danske konkurrencekommissær har også ført store sager mod Amazon, Apple, Disneyland, Facebook, McDonald's og Starbucks.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland