Vejarbejde: Gæster til stort åbent hus skal finde alternativ parkering

På grund af vedarbejdet på Reberbanen og Holstebrovej henstiller Ungdomsskolen Skive gæsterne til åbent hus i aften til at parkere i nærområdet i stedet

Udgivet:23. marts 2023, 09.30

Læsetid:1 minut

Sidste år trak Ungdomsskolens åbne hus cirka 1500 gæster til. Arkivfoto: Tanja Thomsen/Ungdomsskolen

Hanne Skibsted
Journalist

3 måneder siden

TRAFIK Der plejer at været stort rykind af både de unge selv og de voksne omkring dem, når Ungdomsskolen Skive hvert år i marts inviterer til åbent hus på hovedafdelingen på Frederiksdal Allé i Skive.

Sidste års endte det estimerede tal på omkring 1500 gæster.

I år er der dog vejarbejde i midtbyen. Det har fået Ungdomsskolen til at komme med en opfordring til gæsterne på Facebook: »Parker i midtbyen til åbent hus«.

Reberbanen og Holstebrovej er helt og delvist spærret på grund af vejarbejde, og Ungdomsskolen henviser derfor til, at gæsterne til åbent hus parkerer i midtbyen.

Ungdomsskolen foreslår derefter en række steder, hvor det er muligt at parkere:

Coop365 Asylgade

Banegården

Theaterpladsen

P-plads ved Skive Kirke og Møllestien.

Indlæser debat