112

Politiet ledte i syv timer efter vigtigt vidne i stor Odense-sag - så fandt de hende bag på en knallert i Skive

En opgave med at finde frem til et vigtigt vidne i en retssag blev pludseligt og helt uventet løst

Udgivet:25. maj 2022, 09.37

Læsetid:2 minutter

Foto: Colourbox

Pauli Vendelbo
| pv@skivefolkeblad.dk

ANHOLDELSE Lokalpolitiet i Skive blev tirsdag sat på hårdt arbejde.

Tidligt på dagen blev politiet ringet op af retten i Odense, da retten manglede et vigtigt vidne i en sag, der med politiets ordlyd bliver beskrevet som en sag »med en vis tyngde«.

- Så vi ledte efter en 24-årig kvinde med tilknytning til Skive fra klokken otte om morgenen til klokken 15 om eftermiddagen, men vi kunne simpelthen ikke finde hende. Vi var minimum rundt på fem adresser i Skive og omgen, hvor vi vurderede, hun kunne være, men hun var ikke at finde, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Så Niels Bach så sig nødsaget til at ringe til retten i Odense og meddele, at opgaven med at finde kvinden ikke var løst.

- Vi kastede simpelthen håndklædet i ringen, efter vi havde forsøgt rigtig mange ting, siger Niels Bach.

Læs også
Dræbt motorcyklist var fra Balling Dræbt motorcyklist var fra Balling
Læs også:
Dræbt motorcyklist var fra Balling

Som at vinde i lotto

Et par timer senere - klokken 17 - spottede en politipatrulje imidlertid en knallert, der blev ført med meget høj hastighed ad Holstebrovej i Skive.

Og patruljen fik standset knallerten ved Vester Fælled Vej.

- Det var en 22-årig mand uden fast bopæl, der var føreren af knallerten, men bagpå sad den 24-årige kvinde, som vi havde ledt efter hele dagen og som skulle vidne i retssagen. Det var nærmest helt surrealistisk, at hun sad der, og det var som at vinde i lotto, siger Niels Bach.

Da patruljen havde standset de to unge mennesker, fandt de også ud af, at knallerten var identisk med den knallert, der blev meldt stjålet fra Rema 1000 i Nørregade søndag eftermiddag.

Læs også
<span>Kommunens chefjurist:</span> - Man kan ikke bare fælde kommunens træer <span>Kommunens chefjurist:</span> - Man kan ikke bare fælde kommunens træer
Læs også:
Kommunens chefjurist: - Man kan ikke bare fælde kommunens træer

Men den 22-årige mand og den 24-årige kvinde nægtede, at de havde stjålet knallerten.

- Heldigvis er vi i besiddelse af videoovervågning fra Rema 1000, og på baggrund af det materiale, er de nu begge sigtet for brugstyveri af knallerten, siger Niels Bach.

Den 24-årige kvinde blev anholdt og overbragt til Fyns Politi med henblik på at vidne i retssagen i Odense.

Og med sig fik hun også en sigtelse for at have ladet sig transportere bag på knallerten.

Den 22-årige mand viste sig også at være påvirket af euforiserende stoffer, så det er han sigtet for, ligesom han også er sigtet for ikke at bruge styrthjelm og have en passager bag på knallerten.

Læs også
<span>Politiet på sporet:</span> Firma fik stjålet haveudstyr for 65.000 kroner <span>Politiet på sporet:</span> Firma fik stjålet haveudstyr for 65.000 kroner
Læs også:
Politiet på sporet: Firma fik stjålet haveudstyr for 65.000 kroner