112

På udgang fra fængslet: 20-årig skibonit var igen voldelig i byen

Den unge mand erkender, at han var i byen den aften, men han nægter at skulle have slået den anden mand med et knytnæveslag i ansigtet

Udgivet:01. december 2022, 08.31

Læsetid:1 minut

Pauli Vendelbo
Journalist| pv@skivefolkeblad.dk

1 år siden

VOLD Selv om en 20-årig mand fra Skive flere gange er blevet dømt for vold og den anden weekend var på udgang fra et ophold i Kragskovhede Statsfængsel i Nordjylland, forhindrede det ham ikke i at begå ny vold, da han var i byen i Skive.

- Vi har nu fundet frem til, at vi mener, at det er ham, der tildelte en anden mand et knytnæveslag i ansigtet på området mellem to beværtninger på Nordbanevej. Han erkender, at han har været i byen, men han erkender ikke volden, siger politiassistent Niels Bach.

Senest i september blev den 20-årige idømt fire måneders ubetinget fængsel, efter han havde tildelt en ung mand et knytnæveslag i ansigtet på toilettet på Havana Bar og Natklub.

Tidligere har han blandt andet også fået en ubetinget fængselsdom på syv måneder for vold. Den dom fik han i december 2021.