Med ryggen mod muren

Af Ib Bjerregaard (V). regionsrådsmedlem medlem af forretningsudvalg og hospitalsudvalg, medlem af Danske Regioners Sundhedsudvalg, Vandhøjen 4, 8800 Viborg

SUNDHED De seneste 20 år er middellevetiden steget med 4,6 år. Vi kan om 20 år se frem til 200.000 flere danskere over 80 år. En stigning på 70 procent. Denne udvikling vil kræve 9 ma. Ekstra til sundhed pr. år om 10 år. Og det alt andet lige. Men sådan er det ikke. Der udvikles ny medicin, der udvikles nye behandlinger - og de skal også betales. Det er i virkeligheden en fantastisk udvikling - en positiv historie.

Samtidig ser vi en udvikling i antallet af borgere med multisygdomme. I dag har 47 procent af alle borgere sygdom og 13 procent lider af mere end 4 sygdomme. - Og vi kan konstatere flere og flere kontakter mellem borgere og sundhedsvæsen - også for dem, der ikke er over 80 år. Presset i psykiatrien vokser og når vi spørger borgerne, stiger mistrivslen blandt unge og flere bliver ramt af psykisk sygdom. Derfor skal der ske noget. Vi må se på, hvad der kan gøres for at begrænse udgiftsstigningen til sundhedsområdet generelt.

Derfor skal vi se på prioriteringer og ny organisering. Der findes meget viden, der ikke bruges. Der kunne vi starte. Hvorfor operere, hvis træning er lige så godt. Her kunne overvejes at gøre, som man har forsøgt i hovedstaden. Lade alle kunne henvende sig direkte til en fysioterapeut eller kiropraktor - uden først at skulle omkring lægen og hente en henvisning. Udvikle nye organiseringer, så multisyge ( Borgere med mere end 2 sygdomme) hurtigere diagnosticeres for alt det , de fejler – frem for at blive sendt fra afdeling til afdeling. Forebygge indlæggelser gennem samarbejde med kommuner og praktiserende læger. Her sker utrolig meget netop nu. Jeg er selv med i det nye sundhedssamarbejdsudvalg i Region Midtjylland med regionsrådsmedlemmer, borgmestre og praktiserende læger. Jeg tror på, at det kan bryde igennem diskussionerne, der har været i mange år om, hvem skal nu betale. Det vil forhåbentligt betyde, at færre og færre borgere lander mellem kommune og region. Vi skal i dialog med borgere have en prioriteringsdiskussion. Det bliver svært og vil involvere både økonomi og etik.

Ser vi på de faktiske tal fra 2018 til 2021 i Midtjylland, er der ansat over 2.000 flere inden for sundhed, heraf mange flere læger. Mit bud er, at der også er øget i kommuner. En del kan relateres til corona-situationen - men alligevel. Til flere ansatte med en gns. løn er udgifterne ca. 1 mia. større, dertil er der generelle lønstigninger, øgede udgifter til alm. drift, energi og medicin.

Ovennævnte er de politiske udfordringer, vi ser ind i - for samtidig fungerer det jo for de borgere, der bliver syge. Alle roser den indsats, der gøres, når man er på sygehuset, når man besøger lægen og i det hele taget har brug for hjælp. Udfordringen bliver at skaffe ansatte og penge til, at vi kan tilbyde den samme høje standard som nu. Derfor bliver en prioriteringsdebat nødvendig.