Storebælt er genåbnet efter en kortvarig lukning

Storebælt holdt søndag aften kortvarigt lukket for al biltrafik, skriver Sund og Bælt på Twitter.

Udgivet:25. september 2022, 22.01

Læsetid:1 minut

/ Ritzau /

KØBENHAVN Det var i en kort periode søndag aften ikke muligt for bilister at krydse Storebælt.

Broen lukkede for al biltrafik på grund af en omlægning til dobbeltrettet trafik, hvilket skabte kødannelse.

Klokken 21.50 blev broen genåbnet med hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen og forbud mod overhaling på Østbroen.

Det skriver Sund og Bælt på Twitter, hvor de også oplyser, at der ikke længere er kø over Storebælt.

Hastighedsbegrænsningen forventes at blive ophævet mandag morgen klokken 06.00.

/ritzau/