For lidt indflydelse til lokale politikere

8. juni 2021, 10.18

Jeppe Tandal

POLITIK Anlægsloft. Serviceloft. Faseopdelt budgetproces i KL. Er det rimeligt, at det er den slags, der skal være styrende for, hvilken politik vi kan føre i Skive Kommune?

Eller burde det i stedet være visioner fra vores lokale politikere, der bestemmer hvilken politik, vi fører her i kommunen.

Jeg er helt klart tilhænger af det sidste. Jeg er gået ind i lokalpolitik for at være med til at skabe forandringer – ikke for at støtte op om det bestående. Jeg vil gerne være med til at gøre Skive Kommune til en grønnere og mere social retfærdig kommune. Jeg vil bidrage til det, man kan kalde en rød-grøn politik.

Men mulighederne for at føre rød og grøn politik er desværre meget begrænsede. Serviceloftet er det mest tåbelige, fordi det lægger et loft over, hvor mange penge vi her i kommunen må bruge på velfærd. Og der er altså en del områder, hvor det kunne være en god idé at løfte velfærden i Skive Kommune.

Skive Kommunens regnskab for 2020 viser et overskud på 87,5 mio. kr. og en styrkelse af kommunens likviditet på 50,1 mio. kr. Og 2020-regnskabet lægger sig i forlængelse af flere tidligere år med store overskud.

Det er positivt, at vi dermed har kunnet nedbringe kommunens gæld. Og jeg vil bestemt ikke argumentere for, at vi ikke skal have orden i kommunens økonomi. Men muligheden for at vi kan sætte en velfærdsdagsorden – f.eks. med massiv fokus på at bryde den sociale arv for de dårligst stillede familier er desværre begrænset af regnearkene i finansministeriet.

Jeg er gået ind i lokalpolitik med en masse idéer til, hvordan vi løfter kulturen, det grønne område og social- og arbejdsmarkedsområdet. Svaret lyder, at det ikke kan lade sig gøre at komme med den slags idéer. Heller ikke selvom vi har pengene til det i Skive Kommune.

Vores lokale politik er styret af et regneark i finansministeriet, der favoriserer en blå politik, hvor indtægter og udgifter er frosset fast. Hver gang man hæver skatter og afgifter, medfører det sanktioner. Det er ikke demokratisk, at vælgerne ikke har mulighed for at stemme på en politik med fokus på at investere i fællesskabet. Men sådan er det nu, og der er derfor behov for, at vi råber op.

Jeg håber, at vælgerne ved kommunalvalget til efteråret stemmer på politikere, der har modet til at råbe op overfor de bånd, vi er pålagt. Og jeg har ikke lyst til bare at være administrator for finansministeriets blå regneark og for en politik, der prioriterer privatforbrug over forbedringer af vores velfærd.

Indlæser debat...