Anne Paulin ramt af tragedie: - Det er et chok og en sorg

Den lokalt valgte folketingspolitiker, der netop har annonceret sin graviditet, har mistet barnet

Udgivet:29. marts 2023, 14.37

Læsetid:1 minut

Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Peter Andersen
Digital redaktør

2 måneder siden

Skive-kredsens socialdemokratiske folketingsmedlem, Anne Paulin, kunne for få dage siden offentliggøre den glædelige nyhed om, at hun er gravid.

Nu er glæden vendt til sorg.

Anne Paulin meddeler selv på Facebook onsdag eftermiddag, at hun har mistet barnet.

- For få dage siden delte jeg glædelige nyheder med jer, og blev meget rørt over alle jeres søde hilsner og lykønskninger. Nu må jeg desværre dele dårligt nyt. For i går fik vi at vide, at der ikke længere var liv. Det er et chok og en sorg, skriver Anne Paulin, der oplyser, at hun var næsten halvvejs i graviditeten.

- Det er sjældent at miste på det tidspunkt. Vi har været virkelig uheldige, og må prøve at finde trøst i, at naturen kan være lunefuld og uforudsigelig. Men det er svært lige nu, og en proces vi skal igennem.

Hun oplyser, at det har været svært for hende at dele den dårlige nyhed.

- Men samtidig vil jeg gerne have at folk ved, at jeg desværre ikke længere er gravid. Og også, at jeg må trække stikket og være sammen med min familie for en tid, skriver hun og slutter med ordene:

- Vi har hinanden og vores dejlige datter Alba. Det er en stor trøst.

Anne Paulin annoncerede sin graviditet den 21. marts, og det blev i den forbindelse meddelt, at Karin Gaardsted ville indtræde på Anne Paulins plads i Folketinget under den varslede barselsorlov fra sommerferien.

Læs også
Afløser kaldt ind: Anne Paulin venter barn nummer to Afløser kaldt ind: Anne Paulin venter barn nummer to
Læs også
Afløser kaldt ind: Anne Paulin venter barn nummer to

Indlæser debat