Gå til hovedindhold
Sport

Fæl fredags-fadæse på Fyn

12-10-2018 KL. 21:20
Empty

Syv mål af Nikolaj Søndergaard var ikke nok til at sikre Skive fH point i Otterup. Arkivfoto: Benjamin Christensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive fH's håndboldherrer kom forrygende fra start denne sæson med fire sejre i træk. Men gassen fiser lige nu hastigt ud af ballonen.

Forrige onsdag klarede skibonitterne med nød og næppe uafgjort i hjemmekampen mod et rekonstrueret Randers-hold, og fredag aften endte det så i en fæl fadæse på Fyn, hvor Otterup på hjemmebane slog SfH'erne 30-28.

Det var lig med Skives første nederlag og Otterups blot anden sejr, hvor den første kom mod Stoholm.

Det var anden sæson i træk, Skive trak det korte strå i Otteruphallen, hvor sidste kontakt var ved stillingen 9-9 efter cirka 20 minutter. Fynboerne gik til pause med 15-12 og var i et par omgange oppe med fem mål i løbet af anden halvleg - Skive fik reduceret to gange i slutfasen, men var ikke i nærheden af point.

Det sørgede blandt andet fire misbrugte straffekast for.

Fløjspiller Nikolaj Søndergaard blev topscorer for gæsterne med syv mål.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland