Gå til hovedindhold
Lokalt

Fagudvalg med klart budskab: Luk skoler og børnehaver hvis der skal være flere generelle besparelser

28-08-2020 KL. 07:14
Empty

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Enten skal der findes flere penge til daginstitutioner eller skoler - eller også er man nødt til at lukke små børnehaver og skoler eller lave flere sammenlægninger. For området kan ikke klare flere generelle besparelser.

Skolerne i Skive Kommune står til at miste rigtig mange børn de kommende år på grund af faldende børnetal, og det begynder at gøre ondt nu, for kvaliteten kommer i spil.

Det er det helt klare budskab fra politikerne i Skive Kommunes Børne- og Familieudvalg i forbindelse med forhandlingerne om næste års budget.

- Der kan ikke findes mere. Hvis byrådet vil holde fast i den decentrale skolestruktur, så må vi finde de penge, det kræver, lyder det fra udvalgets formand, Jan D. Andersen (S), Jebjerg.

Samtidig pointerer udvalgsformanden også, at byrådet i sin konstitueringsaftale for den nuværende fire år lange byrådsperiode har skrevet ind, at den decentrale skolestruktur skal prioriteres.

- Der er vi som fagudvalg nødt til at sige, at hvis vi skal stå inde for kvaliteten, så går den ikke længere, siger Jan D. Andersen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland