Gå til hovedindhold
112

Far og mor på anklagebænken: Slog tre små børn under fødderne med pinde

21-01-2020 KL. 15:13
Empty

Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En mor og far på henholdsvis 26 og 30 år sidder tirsdag på anklagebænken ved retten i Viborg.

Ved siden af sidder en tolk.

Forældrene er tiltalt efter straffelovens paragraf 245 stk. 1, som omhandler mishandling.

Ifølge anklageskriftet har de begge flere gange slået deres tre børn under fødderne og i håndfladerne med ukendte genstande som led i afstraffelse.

Børnene er henholdsvis to, fire og seks år.

Begge nægter sig skyldig og påstår derfor frifindelse.

Normalt bliver de tiltalte afhørt som de første i en straffesag, men i dette tilfælde lagde anklagemyndigheden ud med at afspille en videoafhøring af det ældste barn.

Det viste en dreng på seks år, som legede med sin bamse, mens der blev stillet nogle indledende spørgsmål.

Men på et tidspunkt gik snakken på det alvorlige emne.

Det foregik ved, at politikvinden stillede spørgsmål til drengen: - Hvordan gør hun noget, der gør dig ked af det?

- Så bliver jeg meget ked af det. Så slår hun mig, svarer han stille.

Under afhøringen kom det frem, at den 26-årige mor slår børnene under fødderne.

Lidt efter bad politikvinden ham om at tegne det/de redskaber, som moderen brugte til at slå med.

Det kom der to pinde ud af.

- Den der bruger min mor, og den der min far, siger han og peger på de to pinde.

Den lille dreng forklarede også, at hans far slår dem under fødderne - og på hænderne.

Og at faderen slår hårdest.

Han fortalte også, at det enten foregår på værelset eller på badeværelset.

Efter drengens forklaring skulle de to tiltalte og nogle vidner afgive forklaring.

Det skete efter avisens deadline.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland