Gå til hovedindhold
Erhverv

Far og søn køber lokalt murerfirma: »En perfekt afslutning«

17-11-2020 KL. 20:45
Empty

To lokale murerfirmaer bliver ved årsskiftet til ét: Henrik og Kurt Sørensen til højre overtager Bent Siewertsens 21 år gamle virksomhed. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Efter 21 år som selvstændig murervirksomhed kommer firmaet Bent Siewertsen A/S i Skive til vejs ende med udgangen af 2020.

61-årige Bent Siewertsen har solgt sit firma til kollegerne - far og søn - Kurt og Henrik Sørensen, Vinkel, som overtager varelagre, ordrebog, en flåde af røde varebiler - og de seks mand, som Siewertsen hidtil har beskæftiget.

- En perfekt afslutning på min tid som selvstændig. Jeg er rigtig glad for at kunne overdrage mine folk og mine trofaste kunder i »gode hænder« - og det har været et fint forløb, som Henrik og jeg har været igennem på vejen mod en handel, siger Bent Siewertsen, der selv fortsætter i firmaet, nu som ansat.

- I første omgang har vi aftalt, at jeg fortsætter i to år - med fire ugentlige arbejdsdage. Jeg vil gerne trappe lidt ned, have mere tid til mine børnebørn og til sommerhuset, så det er perfekt, siger Bent Siewertsen, der er indstillet på at udføre det arbejde, som han bliver »sat til« i det nye samarbejde.

Med overtagelse fordobler Kurt og Henrik Sørensen, stort set deres butik.

De har hidtil haft otte fuldtidsansatte - firmaet blev stiftet i 1988 af Kurt Sørensen.

- Vi har fået ansvaret for Topdanmark-skader i lokalområdet, og det giver et arbejdsmæssigt fundament. Desuden er der netop nu generelt travlt i murerbranchen, så vi har nok at se til. Jeg kender Bents firma og kender også flere af hans folk, så det bliver spændende at blive dobbelt så mange, siger Henrik Sørensen, der siger, at meget at firmaets arbejde har været mindre projekter for private.

- Men det er da f.eks ikke så lang tid siden, vi blev færdige med et ret så stort stykke arbejde hos Hancock - og den slags vil vi jo lidt lettere kunne håndtere, når vi bliver lidt større.

De to murere glæder sig til det kommende samarbejde og den forestående fusion.

- Med en 14-15 mand, der skal holdes i gang, så får jeg jo nok ikke mindre at gøre på kontoret, men jeg håber på, at jeg stadig også kan nå at være med på byggepladserne, siger Henrik Sørensen, der som 5-årig vidste, at han ville gå i fars fodspor. I dag er han 35.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland