Gå til hovedindhold
Lokalt

Fast »tradition« i Skive Kommune: Økonomien ser bedre ud end forventet

22-11-2020 KL. 08:08
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Meget tyder på, at Skive Kommune med hensyn til økonomi kommer bedre gennem 2020 end forventet, da Skive Byråd i efteråret 2019 godkendte kommunens budget for i år.

Det oprindelige budget viste et overskud på driften på 66 millioner kroner i 2020. Det så ud til at blive på 152 millioner kr. ved udgangen af september i år, da kommunens seneste foreløbige regnskab blev gjort op.

Over de senere år er det nærmest blevet en tradition, at Skive Kommune med hensyn til økonomi kommer bedre gennem et år end forudset, da byrådet lagde budget. Traditionen tro kommer det igen til at skyldes, at ledigheden i Skive Kommune udvikler sig bedre end forventet.

Coronakrisens udbrud betød, at mange mistede arbejde, men det rettede sig hurtigt op i Skive Kommune. Den bonus, den lave ledighed har givet Skive Kommune de senere år, kan dog næppe fortsætte. Det skyldes, at bonussen i høj grad hviler på beskæftigelsestilskud fra staten. De forsvinder med udligningsreformen, som træder i kraft næste år. Udligningsreformen giver på den anden side i sig selv Skive Kommune en bonus på netto 37-38 millioner kroner.

På grund af coronakrisen iværksatte Skive Byråd tidligere på året flere anlægsarbejder end budgetteret i år for at fremme beskæftigelse. Skive Kommunes ser ud til på papiret til at komme til at investere for 136 millioner kroner i år mod 85 i budgettet. Alligevel ser Skive Kommune ud til også at få et overskud efter investering, hvor et underskud oprindeligt blev budgetteret.

Skive Kommune kommer til at afdrage 53 millioner kroner på kommunens gæld i løbet af 2020 - som budgetteret. Samlet set ser ud til at Skive Kommune kommer til at trække 18 millioner kroner på kassen/opsparingen i år - mod et oprindeligt budgetteret træk på 57 millioner kroner.

- Det er langt fra billedet i alle kommuner, og vi kan glæde os over, det ikke ser ud til at gå sådan for Skive Kommune. Det giver tryghed og ro i det videre arbejde, siger Skive kommunes borgmester, Peder Christian Kirkegaard.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland