Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

FCK indleder CL-kvalifikation mod walisere

16-07-2019 KL. 22:45
The New Saints (i de grønne trøjer) spillede 2-2 med KF Feronikeli i den første kamp om at møde FCK, som dette billede stammer fra.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

FC Københavns vej til Champions League-gruppespillet starter i Wales.

Tirsdag slog The New Saints nemlig KF Feronikeli fra Kosovo i den anden af to kampe om at møde de forsvarende danske mestre i Champions League-kvalifikationens anden runde.

Waliserne vandt 1-0 på udebane, og da den første kamp endte 2-2, gik The New Saints altså videre med en samlet sejr på 3-2.

Det ene mål i tirsdagens kamp blev scoret af den irske angriber Dean Ebbe i det 67. minut, da han headede et indlæg fra højre side i kassen.

Den første kamp mellem FC København og The New Saints bliver spillet næste tirsdag med returkamp i Parken 31. juli.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland