Gå til hovedindhold
Kultur

Fem nye navne klar: Cascada - og masser af dakke dak

29-01-2020 KL. 09:58
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

 

Tyske Cascada er det seneste nye internationale navn, som er meldt klar til Skive Festival.

Hun har skabt sig en massiv succes bygget på covernumre. Cascada har blandt andet fået et megahit med »Everytime We Touch«, som Maggie Reilly indspillede i 1992.

Cascadas udgave strøg til tops på de europæiske hitlister. DJ Manian og DJ Yanou har hjulpet Cascada med en lang række øresønderrivende cover-hits.

På det seneste album har stilen taget en drejning mod electro-pop, og eurodance-begejstringen er trådt en smule i baggrunden.

Der skal dog ikke herske tvivl, om at du skal huske danseskoene, når Cascada gæster Strandtangen til sommer, lover Skive Festival.

Festivalen har offentliggjort fem nye navne. To af dem skal spille på det nye såkaldte »Dakke Dak«-område. Det er Randers Cowboys og Johnny Cola. Med hits som »Vi Shuffler hele natten«, »Dak for i aften«, »Jylland«, »Boldmongol« og »Luderbenzin« er det intentionen at skabe en kæmpefest på »Dakke Dak«-området..

For de, som ikke kender voldsomt meget til »Dakke Dak« er muskgenren ifølge Den Danske Ordborg kendetegnet af gennemtrængende, rytmisk baslyd.

The Powls er et »gammelt« nyt navn på festivalplakaten. De er i gang med en »The World is not Enof«-tour.

The Powls er med deres egne ord et storskrydende rock-comedy-orkester. De har efterhånden eksisteret i omkring 30 år.

Endelig kommer Guitar Rebels forbi med deres Volbeat Tribute.

- Når vi nu ikke kan få Volbeat til Skive, så har vi valgt at finde det tætteste man kommer på den ægte vare, lyder det fra Skive Festival.

Helt centralt i Guitar Rebels står frontmand Jimmy Thor Jensen med en vokal, der til forveksling lyder som Michael Poulsen. Bandet har spillet og turneret sammen gennem flere år, hvor sætlisten har bestået af covernumre af den tunge skuffe, men har nu besluttet sig for at leve drømmen ud og fokusere kræfterne på deres favoritband.

tj

 

 

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland