Gå til hovedindhold
Kultur

Festival-gæster klager over kontantløs betaling: »Hvorfor skal de beholde vores penge i 14 dage?«

20-06-2019 KL. 13:06
Empty

Betalingsarmbåndene var et populært indsalg på årets festival. Men tilbagebetalingen af festivalgæsternes tilgodehavender er ikke gået hurtigt nok i alle tilfælde. Kvinden i midten af billedet har ikke noget med historien t gøre. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det skulle være så smart. Det kontantløse armbånd.

Og det var det også, da flere tusinde festivalgæster brugte det til betalinger på årets Skive Festival.

Pengene blev sat ind på armbåndet med det samme, og pengene blev trukket fra kontoen.

Med det samme.

Men helt så hurtigt går det ikke den anden vej, når de resterende og ubrugte penge på det kontantløse armbånd skal retur til kontoen.

Det har en del festivalgæster efterfølgende konstateret.

Blandt andre Kaja Madum fra Skive.

- Da vi forlod festivalen lørdag aften, gik vi hen til den kontantbod, hvor vi havde sat penge ind på armbåndene. Der fik vi at vide, at vi ikke kunne få pengene tilbage nu, men først den 19. juni. Det undrede vi os over, for der var ingen problemer, da vi skulle sætte penge ind, siger Kaja Madum.

Men Kaja Madum og familien ventede tålmodigt til den 19. juni, i går onsdag, men der var ikke gået de cirka 1000 kroner ind på kontoen, som familien har til gode fra i alt tre armbånd.

Heller ikke torsdag formiddag var pengene tikket ind på kontoen.

- Nu er det ved at være irriterende for os, og jeg synes, det er lidt svinsk. Hvorfor skal de beholde vores penge i 14 dage, lyder det fra Kaja Madum, der har kontaktet Skive Festival flere gange.

Bestyrelsesformanden for Skive Festival, Michael Eiskjær, henviser til firmaet bag systemet, som festivalen ellers har fået meget ros for af brugerne.

Unitec Betalingssystemer forklarer, at det er almindelig standard, at der går en periode, inden pengene bliver betalt tilbage.

- Når vi har med et digitalt betalingsmiddel at gøre, er det nødvendigt med en periode, hvor vi kan få indsamlet al den elektroniske data fra de forskellige kasser, så regnskaberne kan gøres op.

Det står også i handelsbetingelserne, siger Julie Tvede, der er projektleder hos Unitec Betalingssystemer.

Julie Tvede fortæller også, at der kan være forskel på, hvornår folk får deres penge retur.

- Det afhænger af, hvilken bank man har, lyder det.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland