Gå til hovedindhold
Kultur

Festival klar med fem nye navne: Legendarisk 90'er-dj og AC/DC-kopier på plakaten

02-03-2020 KL. 11:58
Empty

90’er ikonet DJ SASH måtte sidste år aflyse sin optræden på Skive Festival. I år prøver han igen, offentliggjorde festivalen i dag. Det lokale AC/DC-kopiband High Voltage, der senest spillede på Skive Festival i 2017, er tilbage på plakaten.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Sidste år måtte DJ SASH aflyse sin optræden på Skive Festival på grund af et forsinket fly, men i år prøver han igen.

Skive Festival har mandag offentliggjort, at den tyske DJ er på plakaten til dette års festival. Og denne gang har han lovet ikke at tage et fly til Danmark.

- DJ SASH blev sidste år fanget i lufthavnen, så vi er sindssygt glade for, at han i år har lovet at tage bilen, når han til sommer igen står på scenen til Skive Festival, fortæller arrangørerne bag festivalen.

Den tyske DJ har lavet hits som »Ecuador«, der har 46 millioner visninger på YouTube, »Encore Une fois« og »Adelante«.

- Der er dømt party time på den helt igennem fede måde, når DJ SASH går på scenen med sit fantastiske live DJ act, og denne sommer er ingen undtagelse, lyder det fra Skive Festival.

Ud over DJ SASH offentliggjorde Skive Festival mandag også lokale High Voltage, som betegnes som Danmarks bedste AC/DC kopi-band:

- De lokale drenge i High Voltage leverer det absolut tætteste, man kommer på en original AC/DC koncert med den obligatoriske skoleuniform på deres egen Angus, en enorm Hells Bell-klokke og den rigtige, hæse vokal, som pryder Brian Johnsons danske klon, lyder beskrivelsen fra Skive Festival-arrangørerne, der glæder sig til at byde bandet velkommen på Strandtangen:

- Vi er 100 procent sikre på, at når drengene træder ind på scenen til Skive Festival 2020, så bliver der leveret et helt unikt og energisk show, med alle de kendte AC/DC numre. Klassikere som Hells Bells, Thunderstruck, Highway To Hell og T.N.T. vil helt sikkert få publikum helt op på de høje nagler.

Til Skive Festivals nye Dakke-Dak-område blev der også præstenteret nye navne i dag: Hoffe - Jyden samt Porno Per og Finn Pind kigger forbi festivalen i år.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland