Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Finansminister vil ikke tvinges til at betale til eurolande

16-05-2019 KL. 17:50
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

EU's 19 eurolande skal have deres eget budget med midler til værktøjer, der skal sikre, at man undgår økonomiske rutsjeture og gældskriser i fremtiden.

Finansminister Kristian Jensen (V) støtter overordnet op om et sådant budget, men peger på, at der er uenighed om, hvor pengene til budgettet skal komme fra.

- Vi vil sammen med Sverige tydeligt tage afstand fra, at det bliver obligatorisk for ikke-eurolande at betale ind til det her eurozonebudget, siger ministeren forud for et møde i Eurogruppen i Bruxelles.

Han henviser til, at flere EU-ledere i foråret har foreslået, at midlerne til eurozonens kommende budget skal findes i EU's overordnede budget, som Danmark betaler til.

Derfor har finansministeren taget pause fra den danske valgkamp for at deltage i mødet.

- Hvis der ikke er en klar dansk stemme, så risikerer vi, at der bliver truffet en beslutning, der forpligter Danmark til at betale ind til et eurozonebudget, selv om vi ikke er et eurozoneland, siger Kristian Jensen.

Et særskilt budget til eurogruppen med midler til at støtte økonomisk trængte eurolande for at sikre stabilitet er en mærkesag for Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og var en del af hans valgkamp i 2017.

Efter mødet i eurogruppen torsdag skal budgettets finansiering drøftes på et topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer i juni.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet« Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet«

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland