Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Fire dræbt og elever såret efter skyderier i Californien

14-11-2017 KL. 21:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mindst fire personer er dræbt af en formodet gerningsmænd, som også er død, efter at han blev skudt af politiet i det nordlige Californien.

Det oplyser den lokale sherifs afdeling, skriver lokalmediet KCRA 3.

Skyderiet begyndte i et hjem og bevægede sig videre til en grundskole i byen Rancho Tehama.

Her blev mindst én og måske flere elever såret. Men der er tilsyneladende ikke børn blandt de dræbte.

Fire sårede modtager behandling, men deres tilstand er uklar. Iblandt dem er der ifølge Actions News Nor tre børn.

Phil Johnston, der er vicesherif, siger, at betjente efterforsker mindst fem "gerningssteder" på og omkring skolen.

Politiet har fundet et semiautomatisk våben og to pistoler, som angrebsmanden brugte.

- Det var lige omkring klokken otte, at adskillige skud blev affyret i Rancho Tehama, siger Phil Johnston til en tv-station.

- Det udviklede sig til flere ofre og adskillige skud ved skolen.

Angrebsmanden "valgte tilfældige mål", tilføjer Phil Johnston ifølge KCRA 3.

Den lille by Rancho Tehama ligger cirka 300 kilometer nord for San Francisco.

/ritzau/AP

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland