Gå til hovedindhold
112

Fire mænd flygtede fra bil: Politihund og slag med politistav stoppede 23-årig

23-10-2020 KL. 10:21
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En stor mand, som politiet beskriver ham, måtte torsdag aften fragtes til behandling på hospitalet, efter han var blevet bidt af en politihund og havde fået to slag med politistaven, efter han forsøgte at flygte fra politiet.

Episoden fandt sted kort efter klokken 22 ved Tværmose lidt uden for Ejsing, og det var en borger, der havde fået politiet på sporet, da han så en bil, der var kørt fast ved Skivevej.

- Anmelderen mente, det så lidt mistænkeligt ud, og han beskrev, at der var tale om fire »store typer«. Da vores patrulje kom frem, løb personerne fra bilen, og derfor tilkaldte vi en hundepatrulje, fortæller Knud Lauritsen fra lokalpolitiet i Holstebro.

Ifølge Knud Lauritsen lykkedes det en politihund at finde frem til ejeren af bilen 300 meter fra bilen, men den 23-årige skibonit ville ikke stoppe.

- Det fik hunden til at bide sig fast i armen på ham, som hunden jo har lært, og det var først, da hundeføreren kom frem, at hunden slap grebet. Men det fik stadig ikke den 23-årige til at slappe af, så politibetjenten måtte slå ham to gange med politistaven, så anholdelsen kunne ske stille og roligt, siger Knud Lauritsen.

Efterfølgende blev den 23-årige skibonit altså kørt til hospitalet, hvor han skulle tilses for hundebid og slag.

- Han var spirituspåvirket, men vi kunne ikke bevise, at det var ham, der havde kørt bilen. Men vi ved, hvem de tre andre er, og vi har været på besøg på deres adresser, uden at nogen af dem var hjemme, siger Knud Lauritsen.

Den 23-årige ville ikke forklare, hvorfor han og de tre andre var kørt fast.

Den unge skibonit bliver nu sigtet for at modsætte sig anholdelse.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland