Gå til hovedindhold
112

Firhjulstrækker i brand ved strand: "Det ser umiddelbart noget mistænkeligt ud"

19-08-2019 KL. 22:20
Empty

Arkivfoto: Casper Jaobsen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Nordvestjyllands Brandvæsen blev kort før klokken 21 kaldt ud til Vadum Strand, hvor en bil stod i flammer.

- Bilen blev fundet af en person, der så noget røg, og tog derhen, oplyser vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Om bilen er brudt i brand af sig selv, kan han endnu ikke sige noget om.

- Det ser umiddelbart noget mistænkeligt ud. Men det er noget, vi skal undersøge, siger vagtchefen.

Ifølge indsatsleder Jan Christensen fra Nordvestjyllands Brandvæsen var der en overgang frygt for, at ilden skulle sprede sig til omgivelserne, fordi bilen var parkeret tæt på noget skov ved stranden.

- Det nåede det ikke. Men den var fuldstændig overtændt, da vi kom derud, oplyser indsatslederen.

Bilen er så udbrændt, at brandfolkene, der arbejdede en times tid på stedet, umiddelbart ikke kan sige, hvilket bilmærke eller- model, der er om.

- Men det var en firhjulstrækker, fortæller Jan Christensen.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland