Gå til hovedindhold
Lokalt

Firma giver kvajekage til kommune efter stavefejl på vejskilte

12-04-2018 KL. 10:26
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hvis skiltefirmaet Saferoad Dalusio A/S fra Aalborg en af dagene sender en »kvajekage« af sted til Viborg Kommunes afdeling for park og veje, så ved de i Vroue og Vridsted sikkert, hvad det handler om.

Den seneste måneds tid har vejskilte to forskellige steder i Vroue nemlig vist vej til nabobyen »Vristed« og ikke »Vridsted«. Der mangler simpelthen et »d«.

- Vi er blevet gjort opmærksom på det, og det skyldes en fejl fra Saferoad Dalusio. Når vi bestiller nye skilte, sker det altid på den måde, at vi tager et billede af skiltet, og sender det til firmaet via en app på telefonen. Og her er så sket en fejl, da billede skulle afkodes, siger Kim Knudsen, der sætter alle vejskilte op i Viborg Kommune.

Kim Knudsen tænkte ikke over, at der manglede et d, da han satte skiltene i Vroue op. Og han undrer sig også over, at fejlen er sket på to forskellige skilte.

- Det er dobbelt underligt, for det er to forskellige ordrer. Men jeg er sikker på, at det er første gang i min tid, at der er sket sådan en fejl, siger Kim Knudsen.

Det var en borger i Vridsted, der gjorde Viborg Kommune opmærksom på fejlen, og ret hurtigt efter blev der bestilt nye skilte.

De er ikke kommet endnu, men Kim Knudsen forventer, at han senest i næste uge skal ud og sætte de nye skilte op.

- Jeg regner med, at de kommer inden weekenden, og så bliver de sat op i næste uge, og så kan folk finde til Vridsted igen, siger Kim Knudsen med et smil.

I august 2016 var det i Mogenstrup, den var gal, da et vejskilt på Rute 34 viste til byen »Morgenstrup«.

Dengang var det Vejdirektoratet, der påtog sig ansvaret for fejlen, da Rute 34 er en statsvej.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland