Gå til hovedindhold
112

Flere anmeldelser om sexvideo-afpresninger: - Betal ikke og meld det til politiet

18-07-2018 KL. 10:49
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Politiet har fået endnu en lokal anmeldelse, hvor man forsøger at afpresse folk med trusler om at sende billeder eller videoer af de pågældende i prekære seksuelle situationer rundt til familie og venner.

Kendetegnende for den bølge af anmeldelser, der den seneste tid over alt i landet er strømmet ind til politiet, er, at afpresseren tilsyneladende har opsnuset personlige informationer - for eksempel ved at være i besiddelse af et kodeord. Ofte påstår den pågældende at have kontrol over et webcam på en computer eller anden enhed.

- Man skal ikke betale, men melde det til politiet, siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Selv om afsenderen måske er i besiddelse af et kodeord - i sig selv ulovligt - vil det øvrige, der står i mailen, oftest være løgn og latin. Og under alle omstændigheder er det forsøg på ulovlig afpresning.

I det nyeste konkrete tilfælde forlangte afpresseren 2700 dollar for ikke at sende billeder og film ud til familie og venner.

Det gik ud over en 35-årig kvinde fra Vestsalling.

Hun modtog mailen tirsdag meget tidlig, nemlig klokken 03.01, og noget tyder på, at den kommer fra udlandet. Senere tirsdag anmeldte hun sagen til politiet, oplyser lokalpolitiet.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland