Debat

Flere jordemødre og flere penge til fødsler

Flere jordemødre, flere senge og flere penge. Fødselsområdet er trængt. Ikke kun i hovedstadsområdet, hvor debatten har været voldsom.

Også i Region Midtjylland er det halvskidt. Jordemødrene og det øvrige personale har alt for travlt, og de fødende kvinder er ude igen lige efter, at de har født.

Der er blandt andet brug for flere jordemøde, at flere kommer med i ordningen med en kendt jordemoder, så de er knyttet til et fast team på tre jordemøde både til fødselsforberedelse, under fødslen og efter fødslen, en bedre forældre- og fødselsforberedelse, og et godt arbejdsmiljø til jordemødre og det øvrige personale.

Intet kommer af sig selv, kun lommeuld. Gratis er det ikke, og derfor har SF foreslået, at der i Region Midtjylland sættes 25 millioner kroner om året af til at sikre fødsler under mere trygge forhold end i dag. Det skal indgå i de kommende forhandlinger om regionens budget. Vi må håbe, det lykkes!