Gå til hovedindhold
112

Flere tricktyve på spil: To mænd forsøgte at snyde butikspersonale

14-05-2019 KL. 06:23
Empty

To mænd forsøgte at fuppe personalet i Føtex. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I løbet af weekenden er der tikket flere anmeldelser om tyverier ind hos politiet.

Første gang var det fredag mellem 11.40 og 12, hvor en 69-årig kvinde handlede i Kvickly i Skive.

Ifølge politiet fortalte kvinden, at manden havde spurgt hende, hvor man kunne finde champignon.

- Og da hun viste ham det, tog han hendes pung med kort og 1100 kroner i kontanter, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Lidt senere var to piger på 15 og 16 år fra Junget og Jebjerg på spil i flere butikker.

Klokken 13 lykkedes det pigerne at stjæle forskellige produkter til 218 kroner fra Normal.

Efterfølgende gik de i Vero Moda, hvor de stjal et par bukser, en kjole og skjorte til 730 kroner.

- Begge steder havde de held med at komme ud af butikken uden at blive opdaget, siger Niels Bach.

Kort tid efter tager de til Føtex med tyvekosterne fra Normal og Vero Moda.

Der blev det til varer for 1042 kroner, inden de forsøgte at passere kasselinjen uden at betale.

- Men det lykkedes dem ikke. De blev taget og sigtes nu for butikstyveri, siger Niels Bach.

Også søndag forsøgte tyve at narre folk.

Denne gang var det i Rema 1000 på Holstebrovej i Skive.

Klokken 14.10 kom to mænd med udenlandsk udseende ind i butikken for at få vekslet penge.

- Først hev de tre 500 kroner sedler frem, som de ville have vekslet, siger Niels Bach.

Efterfølgende hev de endnu et bundt frem.

- Men så blev en kunde betænksom og advarede ekspedienten mod tricktyveri, fortæller politiassistenten.

Det drejer sig om en 65-årig kvinde fra Skive.

Mændene forlod Rema 1000 uden gevinst - og den opmærksomme kunde skyndte sig til Føtex for at advare mod tricktyvene.

Personalet kunne fortælle, at de to mænd allerede havde forsøgt at lave samme nummer - men igen måtte de forlade butikken uden bytte.

Politiet oplyser desuden, at de to mænd blev set forsvinde i en tysk indregistreret Nissan eller Peugeot i en perlemorsrød farve med sort tag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

112

Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland