Gå til hovedindhold
Lokalt

Flere udstillere har valgt at trække sig fra forårsmesse

06-03-2020 KL. 19:42
Empty

Arkivfoto: Morten Pedersen.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Selv om Gunnar Simonsen, arrangøren bag forårsmessen i KCL, har valgt at gennemføre messen, bliver der ikke liv på alle messens stande.

Fredag aften havde Gunnar Simonsen således kendskab til, at seks udstillere ikke vil bemande deres stande i kulturcentret.

Nogle af de udstillere, som ikke kommer alligevel, er Sparekassen Balling, GF Forsikring og Spar Nord.

- Vi har overvejet vores deltagelse grundigt efter udmeldingen fra statsministeren. Vi skylder at forholde os kritisk til situationen, når regeringen melder ud, som den gør, og de overvejelser, vi har gjort , er mundet ud i, at vi ikke deltager. Selv om man ikke ønsker at overreagere, så skylder vi at være på den sikre side. Også for vores egne medarbejderes skyld. Samtidig ville en enkelt smittet medarbejder i to-tre afdelinger betyde, at disse afdelinger ikke kunne åbne i en periode, siger sparekassedirektør Kurt Nielsen.

GF Forsikring har ligeledes valgt at droppe sin deltagelse på Forårsmesse 2020, efter at regeringen fredag meddelte, at man henstiller til, at alle arrangementer i marts med over 1000 mennesker aflyses eller udskydes.

- Det vil vi gerne bakke op om, siger Lasse Rytter Leander, afdelingschef hos GF.

- Det er i samråd med min HR-afdeling, at vi er blevet enige om, at når myndighederne anbefaler ikke at deltage i arrangementer med mere end 1000 mennesker, så føler vi, at vi har en pligt til at rette os efter det, siger Lasse Rytter Leander.

Han slår samtidig fast, at det er drønærgerligt. For GF i Skive havde glædet sig til at møde nuværende og kommende kunder på standen, og man havde forberedt sig med masser af standmateriale, konkurrence-flyers og andet.

Selv om arrangørerne bag forårsmessen agter at gennemføre med under 1000 publikummer inde ad gangen, erkender Gunnar Simonsen, at regeringens anbefaling formentlig vil går ud over besøgstallet.

- Det er synd for alle dem, der har gjort et kæmpe stykke arbejde. Vi vil gøre meget for at leve op til myndighedernes krav. I legearealerne bliver der ingen bolde eller lignende, som flere rører ved, og der bliver heller ingen krammere til børnene, siger Gunnar Simonsen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland