Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Florida benåder fire sorte mænd i sag om voldtægt fra 1949

12-01-2019 KL. 01:45
Ron DeSantis blev tirsdag taget i ed som Floridas guvernør. Fredag benåde han sammen med kabinetmedlemmer fire sorte mænd, der i 1949 blev dømt for voldtægt på en 17-årig pige. (Arkivfoto)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fire sorte mænd blev fredag benådet i en sag om voldtægt på en hvid kvinde i 1949.

Det var Floridas guvernør, Ron DeSantis, der efter et timelangt møde valgte at tildele den posthume benådning til de fire mænd.

Sagen om de fire mænd, der blev kendt under navnet "The Groveland Four", er beskrevet i en bog, og den har været en skamplet på Floridas kriminalhistorie.

En af de fire mænd blev dræbt, inden han formelt blev tiltalt. De øvrige tre mænd blev dømt på baggrund af tvivlsomt bevismateriale.

Pårørende til de fire mænd har over for myndighederne i Florida insisteret på, at der er tungtvejende beviser på, at de er uskyldige, og at den pågældende voldtægt aldrig fandt sted.

Kvinden, der var 17 år på det påståede gerningstidspunkt, var med til fredagens møde med guvernøren.

Hun fastholder stadig, at hun blev voldtaget af de fire mænd.

Uenigheden mellem parterne blev tydelige på fredagens møde. En niece til en af de dømte mænd, vendte sig pludselig mod kvinden.

- Det skete aldrig. I er alle sammen løgnere, lød det fra en oprevet niece.

Tre medlemmer af et kabinet valgte enstemmigt at benåde de fire mænd.

Benådningen kommer, to år efter at Repræsentanternes Hus og Senatet i Florida stemte for at give pårørende til "The Groveland Four" en formel undskyldning.

Samtidig skulle daværende guvernør Rick Scott i den forbindelse benåde de fire mænd. Rick Scotts benådning kom dog aldrig. Ron DeSantis, der tirsdag afløste Rick Scott som guvernør, havde dog sat benådningen højt på sin prioriteringsliste.

- Jeg tror ikke, at der er nogen måde, man kan se tilbage på denne sag og sige, at man har levet op til retfærdighedens idealer. De blev fordrejet gang på gang, sagde Ron DeSantis på mødet.

/ritzau/AP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland