Gå til hovedindhold
Debat

Flot koncert i Skive Kirke

11-01-2019 KL. 11:31
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I Skive Kirke er der en efterhånden gammel tradition for gode koncerter med meget dygtige musikere, og 2019 blev skudt i gang på allerbedste vis tirsdag den 8 januar.

Den tyske tenor Markus Schäfer og organist Ulrik Spang-Hanssen fremførte nytårsmusik af bl. a. Wagner. Jeg har været til mange koncerter i vor lokale kirke, men denne koncert hørte absolut til en af de smukkeste.

Ofte er der kritik af Skive by - den er kedelig og grå - den mangler så meget.

Og så midt i det her - på en kold aften i starten af januar, hvor de vise mænd er draget hjem, lysene er slukket og juletræet båret ud, så kan man få sådan en oplevelse - endog ganske gratis.

Stor tak til organist Morten Gerskov Ladehoff, som står bag arrangementerne. Vi har et unikt musikmiljø omkring vor kirke, og det skal vi skønne på.

Else Dam Kjeldsen,

Reberbanen 11,

7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland