Gå til hovedindhold
Erhverv

Flot placering til lokal iværksætter: Rito.dk er landets 3. bedste

29-05-2018 KL. 05:54
Empty

Hos den godt tre år unge iværksættervirksomhed Rito.dk har ledelse og medarbejdere i flere uger ventet på en afgørelse i en landsdækkende prestige-kamp. Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det blev til en top3-placering for den lokale virksomhed, Rito.dk, da FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) afgjorde placeringen af de nominerede ved årets prisuddeling.

- Vi fik en tredjeplads i bedste B2C (Business to Consumer - virksomhed med salg til forbruger, red.). Vi er ærgerlige, men feltet var enormt skarpt. Nu vil vi prøve at undersøge, hvad vinderne gør bedre end os og selv blive endnu bedre, siger Dennis Drejer.

Han stiftede og ejer fortsat Rito.dk, der på få år er blevet en stor succes og nu har 40 ansatte, hvoraf cirka halvdelen er ansat på fuld tid.

Flere uger er gået, siden Rito.dk blev nomineret til at blive danskernes favorit, når det gælder e-handel med en maksimal årlig omsætning på 50 millioner kroner.

Børsen i København har været den fysiske adresse for konkurrencen, og her præsenterede Dennis Drejer tidligere i foråret sit iværksætterfirma for juryen. Allerede dengang sagde Dennis Drejer, at han var dybt imponeret over et generelt højt niveau hos de nominerede.

For tre år siden grundlagde Dennis Drejer virksomheden, der sælger sine produkter til både danske, norske og svenske kunder.

Dennis Drejer har løbende investeret i virksomheden, der sidste år flyttede til nyrenoverede og væsentligt større lokaler på Gyrovej. Siden nytår er der investeret ekstra i virksomheden, hvis højsæson plejer at begynde i september.

Rito.dk sælger en række hobbyartikler, der udover garn er emner som stof, filt, karton, farveblyanter, tuscher og limstifter.

I alt fem var nomineret i kategorien, og FDIH slår fast, at der i år har været et stærkt felt med kandidater.

Ved FDIH’s finale på E-handelsprisen snuppede Nemlig.com Guldprisen, Too Good To Go vandt titlen som Årets Nye E-handelsvirksomhed, og 19-årige Daniel Johannesen blev kåret som Årets E-ner.

I Rito.dk’s kategori - Bedste B2C med omsætning under 50 millioner kroner - satte Goodiebox sig på førstepladsen. Goodiebox er ifølge juryen et skoleeksempel på, hvordan en digital virksomhed skal drives. »Den unge virksomhed har godt fat i den svære målgruppe, kundeservicen er i top og konceptet er skalerbart«, lyder det fra juryen, der også roser Goodiebox for at bruge kundedialog og data til at »skabe egne produkter, der knytter kunderne tættere til virksomheden. Virksomheden er kort sagt fyldt med gode sager og en fortjent vinder af en E-handelspris«.

På andenpladsen kom Barberklingen, og lige efter fulgte altså lokale Rito.dk.

joan thora e. laurberg

joan@skivefolkeblad.dk

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland