Gå til hovedindhold
Erhverv

Flot vækst: Gazelle kom helt bag på lokal vognmand

07-10-2019 KL. 19:36
Empty

I april i år anskaffede vognmand Tommy Christensen sig denne dobbeltdækker. Det gør det vanskeligt at fastholde »minibusser« i firmanavnet, så Tommy Christensens store busser kommer til at køre under et andet navn. I garagen har Tommy Christensen også en limousine af mærket Lincoln.
Foto: Lars Rasborg

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Torsdag den 26. september modtog vognmand Tommy Christensen fra Skive et brev fra dagbladet Børsen.

Det lignede en reklametryksag. Tommy Christensen åbnede brevet og så, at hans virksomhed Skive Minibusser & Taxi var blevet udpeget som gazellevirksomhed af Børsen på grund af virksomhedens vækst over de seneste fire år. Tommy Christensen anede intet om, at der var gazelle-hæder på vej.

Hæderen indeholder blandt andet tilbud om at kunne købe en gazelle-statuette med indgraveringen »Gazelle 2019.«

- Jeg ringede til en kollega i Hanstholm, som tidligere havde fået sin virksomhed udpeget som gazelle-virksomhed. Han sagde, jeg skulle købe statuetten. »Den dag, du sidder på plejehjemmet, skal den stå på hylden,« sagde han, fortæller Tommy Christensen.

Der er mange år til, Tommy Christensen eventuelt skal på plejehjem, så gazelle-statuetten af bronze står nu i virksomheden på Rævevej i Skive.

- Jeg er meget glad stolt over at få min virksomhed udpeget til gazelle-virkomhed. Det betyder, at al det slid og slæb, jeg har lagt i virksomheden, nok ikke har været så ringe, siger Tommy Christensen, der er 48 år.

Den 5. november kører han til Aarhus for at få overrakt det tilhørende diplom under et gazelle-arrangement.

Med til Aarhus tager han blandt andre Jens Anker Henriksen, som var med til at etablere og var medejer af anpartsselskabet Skive Minibusser & Taxi, der blev etableret den 1. januar 2015. To år senere solgte Jens Anker Henriksen sin andel af virksomheden til Tommy Christensen.

- Jens har en stor del af æren for, at Skive Minibusser & Taxi er blevet til den virksomhed, den er. Jens og jeg gik godt i spænd, og jeg er ked af, at han trådte ud af selskabet. Jeg kunne godt have brugt Jens i dag, siger Tommy Christensen.

Da han og Jens Anker Henriksens begyndte deres fælles virksomhed den 1. januar 2015, havde de tre busser, og med fem medarbejdere inklusive de to ejere. Nu har Skive Minibusser & Taxi seks busser og ti medarbejdere inklusive afløsere. Hertil kommer taxaerne og limousinen, som Tommy Christensen købte i 2015. De ligger indtil videre ikke i noget selskab, men i Tommy Christensens enkeltmandsvirksomhed.

- Min far spurgte mig engang, hvad jeg ville med min virksomhed. Jeg fortalte ham, at jeg ville have et eksemplar af flere forskellige køretøjer, så vi kan udføre alle opgaver. Jeg vil være ked af at sige nej til en mulig kunde, fordi jeg ikke kan tilbyde det, han eller hun har brug for. Derfor anskaffede jeg mig i april i år vores første dobbeltdækkerbus.

Busopgaverne spænder bredt - skolekørsel, turistkørsel, kørsel for virksomheder og foreninger og kørsel som underleverandør for andre busselskaber.

Tommy Christensen kan godt få en ny gazelle, hvis han igen kan fordoble sin omsætning over de seneste fire regnskabsår.

- Hvis der åbner sig nye muligheder, vil det være dumt at sige nej. Samtidig er der nogle udfordringer. Busbranchen kan være farlig at vokse for hurtigt i, fordi den kan vende på en femøre, og så er det også svært at skaffe de rigtig chauffører. En dygtig buschauffør skal ville det og blandt andet acceptere skæve arbejdstider, fortæller Tommy Christensen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland