Gå til hovedindhold
Lokalt

Flotte karakterer: Gymnasieelever sætter endnu engang rekord

20-03-2019 KL. 19:54
Empty

3. g.-eleverne på Skive Gymnasium & HF har opnået 7,9 i snit i deres studieretningsprojekt. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hvert år lige op til jul fylder en stor, skriftlig hjemmeopgave det hele i 14 dage for 3.g’erne på gymnasierne.

Gymnasieeleverne får to uger til at sidde og skrive deres SRP, studieretningsprojekt, som skal være på 20 sider og er den største opgave i løbet af ungdomsuddannelsen, og som tæller dobbelt på karakterbeviset.

På Skive Gymnasium & HF får eleverne noget ud af deres anstrengelser.

- Vores elever har endnu en gang slået rekord. Sidste år havde vi det højeste gennemsnit nogensinde i 3.g’ernes SRP på 7,7, mens landsgennemsnittet var på 7,6. I år er det gået endnu bedre. Eleverne har opnået 7,9 i snit, siger rektor på Skive Gymnasium & HF, Lars Erik Nielsen og tilføjer, at landsgennemsnittet ikke er kendt endnu, men at det i to år i træk har ligget på 7,6.

- Vi tilskriver det naturligvis vores dygtige og flittige elever, men vi har også i flere år målrettet arbejdet med gode strukturer og procesvejledning, ligesom vores lærere gør et stort arbejde i at lave gode opgaveformuleringer og sørge for, at eleverne er klædt godt på til at skrive opgaven. Det her blev sat i søen som et lærerstyret projekt for nogle år siden, og nu begynder det virkelig at give resultater, siger Lars Erik Nielsen.

SRP’en er en tværfaglig opgave, hvor eleverne skal kombinere deres viden fra flere fag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland