Gå til hovedindhold
Erhverv

Flytning udsat: Helt nyt byggemarked i støbeskeen

24-10-2020 KL. 06:51
Empty

Sådan skal byggemarkedet placeres i forhold til Roslev Trælasthandels nuværende bygninger på Bjørnevej i Skive. Illustration: Arkitekt Andreas Ravn

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Roslev Trælasthandel har udsat flytningen af byggemarkedet XL-Byg på Engvej i Skive til virksomhedens trælasthandel på Bjørnevej i Skive til foråret 2022.

I næste uge godkender Skive Byråd endeligt lokalplanen for byggeriet. Under høringen om lokalplan-forslaget modtog Skive Kommune ikke kommentarer.

I foråret forventede administrerende direktør for Roslev Trælasthandel, Jørgen S. Hansen, at det nye byggemarked kunne være klar til brug den 1. april næste år.

- Høringen om lokalplanen blev forlænget, fordi den løb hen over sommerferien. Det betyder, at vi ikke kan komme i gang med at bygge, så vi kan være klar med den nye butik senest 1. april næste år. Derfor venter vi med at åbne det nye byggemarked til senest den 1. marts 2022. Vi kan hverken over for medarbejdere eller kunder forsvare at flytte, når højsæsonen er i gang, som vi ville komme til, hvis vi valgte at flytte næste år, oplyser Jørgen S. Hansen.

Tiden er løbet fra bygningerne på Engvej. De er hverken optimale for byggemarkedets kunder eller medarbejdere i byggemarkedet og trælasthandelen på Engvej. Ejendommen på Engvej ejers af brødrene Poul og Ralf Sønder, og Roslev Trælast vil ikke investere i nybyggeri på lejet jord, når forretningen har plads til at udvide på egen jord på Bjørnevej.

- Det bliver en fordel for os at få samlet vores aktiviteter i Skive på Bjørnevej. Vi driver nu trælasthandel to steder i byen. Vi får med flytningen også mulighed for at udvide vores sortiment af varer. Flytningen bliver en fordel for både vores kunder og medarbejdere, siger Jørgen S. Hansen.

Roslev Trælast vil få en af Jyllands største forretninger af sin art, når XL-Byg flytter ud til trælasthandelen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland